Ibens – Ufornuft

Description

 

The album is limited to 247 copies of 180gr black vinyl.

Tracklist:
A1. Ufornuft
A2. Forhåbentlig Snart
A3. Sidste År På Denne Tid
A4. Bus nr. 5
A5. Europcar

B1. Til Provinsen
B2. Sex Igen
B3. Han Venter Stadig
B4. Nangijala
B5. Vi Skal Aldrig gi op

Danish press release:
Da ibens i 2005 udgav deres 3. album Ufornuft, var der skruet en smule ned for tempoet mens der var skruet op for de elektroniske islæt. Bandet havde hyret Jon “Joshua” Schumann (Kashmir, Mew, Kent m.fl) til at producere pladen, og med iørefaldende numre som bl.a ‘Ufornuft’, ‘Europcar’ og “Provinsen’’ var ibens klar til at indtage hitlisterne igen. Trods fremragende anmeldelser var Danmark åbenbart ikke helt klar til albummet dengang, og efterfølgende holdt bandet flere længerevarende pauser og udgav først et fuldlængde-album igen i 2019. Ufornuft står altså tilbage som det oversete ibens-album, men fortjener at blive anerkendt for det lille mesterværk det er, og derfor udgives Ufornuft nu på vinyl for første gang.

Da danske ibens udgav deres selvbetitlede debutalbum tilbage i 1997 var de meget svære at komme uden om. Med hits som ‘Ølstykke i november’, ‘Dødssyg søndag’ og ‘Jeg savner min blå cykel’ og mere end 40.000 solgte eksemplarer lagde trioen i den grad stærkt fra start. Sanger og guitarist Carsten Lykke, bassist Henrik Marstal og trommeslager Kristian Obling Høeg ramte lige ned i tiden med deres indie-støjpop.

I 1998 udgav bandet Maskulin, der ligesom forgængeren var produceret af Nikolaj Foss (D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy m.fl) . Gaffa kvitterede med karakteren 5/6, men efter udgivelsen valgte bandet at holde en pause, og Carsten Lykke koncentrerede sig om sin solokarriere.

I 2005 fandt ibens igen sammen og udgav deres 3. album Ufornuft. I årene efter holdt bandet dog flere lange pauser og spillede kun få koncerter i 2008 forbindelse med udgivelsen af deres opsamlingsalbum 17 hits.

I 2012 vågnede ibens atter op og udgav EP’en Halvelektronisk, og et nyt album blev annonceret til udgivelse i 2013. Men efter nogle interne uoverenstemelser forlod Carsten Lykke atter bandet for at genoptage sin solokarriere.

I 2017 besluttede bandet sig for at fejre 20-års jubilæet for debuten med en vinyludgivelse af selvsamme plade og en koncert på Posten i Odense. Efter koncerten begyndte ibens så småt at mødes og skrive nye numre og i 2019 udkom CarstensHenriksKristians, som var det første nye fuldlængde-album i 14 år. Albummet fik bl.a. 6 stjerner I GAFFA og ibens er nu i fuld aktivitet igen og arbejder for tiden på deres næste abum Cocio & beton, som udkommer i slutningen af oktober 2020.

Da de første ibens plader oprindeligt udkom i CD’ens guldalder blev ingen af dem trykt på vinyl. I 1997 udsendte 1st time records så endelig debtuen på vinyl, og nu udgiver Accelerator Records så bandets tredie album Ufornuft på 180gr sort vinyl.

Udgivelsen vil bliver efterfulgt af en “lille hjemme-koncerts tour”, hvor bandet vil spille ufornuft samt udvalgte sange fra deres bagkatalog i et særligt elektronisk setup i private hjem rundt omkring I Danmark.

Ufornuft har release fredag d. 4. september 2020, og kan bestilles via Accelerator Records: www.acceleratorrecords.dk.

Pressen skrev om Ufornuft:
“Et indbydende og raffineret comeback, der burde kunne genvinde gruppen dens engang så prominente position” (Information)

”Her er trioen blandt de bedste af de bedste” (Jyske Vestkysten)

”Samspillet imellem ord, toner og trioens konstant overraskende instrumentalisering får projektet til at vibrere og vokse.” (BT)

 

Additional information

Weight .350 kg